Outfitter Kompagniet er branchens "grand old man" med mange tusinde glade kursister over en lang årrække. Vi arbejder med opbygning af høj-effektive teams, der leverer en strøm af exceptionelt gode resultater, både målt i processer og bundlinje.
Metoderne kommer fra virkelighedens verden, hvor de er afprøvet under selv de mest ekstreme vilkår (krig og katastrofer), i offentlige organisationer og i private virksomheder med stor succes. Den teoretiske ballast er også i orden bl.a. med en CBA, erhvervspsykologi, stifinderprogrammet og JTI-certificering. Dvs. måden vi træner på, virker i praksis.
Når vi arbejder med teambuilding, er vi tro mod oprindelsen af, hvad teambuilding i virkeligheden er, og hvordan man opnår en varig effekt. Det betyder, at vi selv har arbejdet med at opbygge teams i virkelighedens verden, som har opnået særdeles gode resultater. Vores vinkel er ikke kun ud fra en militær el. sportslig tilgang, men i særdeleshed også ud fra, hvad der virker i praksis i rigtige organisationer, der skal håndtere budgetter og realisere en indtjening. Vi har selv i gennem flere år haft ledende poster i både DK og udland.
Outfitter Kompagniet har leveret mange former for træning af mennesker i både offentlige og private virksomheder, som har hjulpet dem til at forbedre eks. trivsel og arbejdsmiljø, optimeret samarbejdsprocesser og kommunikation, øget kundefokuseringen og værdiforståelse samt styrket den samlede konkurrencekraft og indtjeningsevne. Flere resultater er præmieret, indgår i lærebøger og tjener som best practise.
Her får du unikke træningsfaciliteter, professionelle instruktører med sikkerheden i top, lærerige øvelser og super forplejning, ligesom du vil ha' det.
Vi arbejder også med opbygning af og undervisning på interne virksomhedsacademies.